I dag var dagen, hvor det seneste afsnit af vores levende eventyr rollespil, skulle spilles. Alle deltagere (vi er på 50+ nu) har fået lavet et karakterark efter de nye regler og var utålmodige og klar til at komme i gang.
Vi startede med en genfortælling af sidste episode, forklarede et par nye evner og hver deltager fik lov at stille ét spørgsmål, så det skulle være velovervejet.

Så fik børnene dagens opgave, som bygge videre på den de fik i sidste spil, nemlig at samle de ting og peroner der skal til for at nedkæmpe Den Sorte Mand og få ham ud af skoven og frigjort dem der er under hans tankekontrol.

Derefter stod den på sminkning, udklædning og bevæbning, og så drog vi i Lunden eller Saga Skoven som den jo bliver til ;O) Vi havde Kristoffer med som fotograf og det er vi rigtigt glade for!
Så her følger...
Saga Skoven: Episode 5
Den Sorte Ridder og De Godes Råd...
Orkerne var atter samlet i lejren, deres leder var forsvundet og kommet under Den Sorte Mands magiske tankekontrol. Nu vandrede han som en zombie rundt i skoven og angreb sine venner... Bersærkeren (Mette Gade) samlede alle orkerne og krævede at de valgte en ny stærk høvding. Shamanen (Patrick) prøvede at købe sig til posten med lækkerier, men han havde ikke styrken og orkerne valgte den stærke Bersærker.
Efterfølgende forbarmede Shamanen sig, efter dødstrusler fra den nye hidsige leder, over de sultne og glubske orker, og delte mad ud alligevel.
Hos menneskene var Troldmanden Medifix klar til at dele ud af sin viden om, hvordan man skulle få bugt med Den Sorte Mand. Så menneskene var ved bedre mod og klar til at opsøge både orker og elvere...
Det viste sig dog at Valinor prinsessernes hofdame (Janni) var blevet forgiftet af at drikke af vandet i bækken! Var det endnu en ting Den Sorte Mand var skyld i?!
Prinsesse Anastacia Valinor (Emilie) kommanderede rundt med sine folk på sin sædvanlige snobbede og lidt hidsige måde.
Altimens et andet sted i skoven, vandrede Den Sorte Mands "zombier" rundt, men denne gang virkede det som om de havde et mål...
Dybt inde i skoven mødtes Paladinen, Sir Lion (Færge) og Ånden af elverprinsessen og magikeren, Shay'lii (Mia). Et samarbejde og en plan var ved at tage form. Troldmanden Medifix fortæller at 3 smede, en ork, et menneske og en elver, sammen skal smede et magisk sværd der skal velsignes af en hellig person fra hver af de 3 racer! Men tiden er knap...
Den Sorte Mand (Thue) bliver flere gange set i skoven og alle flygter fra hans åsyn...
Et andet sted i skoven tog flere af menneskerne kontakt til orkernes Shaman. Der går pludseligt rygter om at et stor sort ridder er blevet set og at han står i ledtog med Den Sorte Mand!!
Den Sorte Ridder (Kasper Skovbjerg Hansen) og "zombierne" finder Sir Lion og en diskussion om det gode og det onde opstår. Den Sorte Ridder viser sig at værer Sir Greil Valorian, en af Sir Lions gamle krigskammerater... Men hvordan er han faldet i Den Sorte Mands kløer?
Den Sorte Ridder tilbyder Sir Lion at overgive sig til det onde og følge ham, men det nægter Sir Lion pure!
Senere mødes de to riddere på broen, hvor Sir Lion får en sidste chance for at overgive sig.

Sir Lion vil hellere dø end at falde til det onde...
Den Sorte Mand dukker pludseligt op og stopper kampen. Han giver Sir Lion muligheden for at følge med ham og så vil resten af hans følge blive skånet. Sir Lion kræver at menneskernes præst (Lukas) bliver sat fri. Det går Den Sorte Mand med til...
Sir Lion bliver bundet og ført bort mod Dødesletten i nedtrykt sindstilstand.
------------------------------------------------------------------------------
Kan elverne, orkerne og menneskene holde fred længe nok til at få løst opgaverne som måske kan fælde Den Sorte Mand?
Har de overhovedet smede og hellige folk nok, nu hvor Sir Lion er væk?
Hvor er "Det Altseende Øje" blevet af?
Og aller vigtigst... Hvem skal man vælge som den kriger der skal gå imod Den Sorte Mand?!
------------------------------------------------------------------------------

Efter spillet var der lige tid til at præve kræfter med Kasper og det var Emil ikke bleg for!
Kasper måtte også vise og forklarer om hans udstyr og pladerustning :O) Kasper kommer fra rollespilsklubben "Projekt Nexus" og spiller selv rollespil og figurkrigsspil til hverdag. Han har desuden selv gået i klubben på Bakkelyst for nogle år siden.
Til slut har vi lige de obligatoriske gruppebilleder.
Endnu et veloverstået rollespil i Lunden. Så nu må vi tilbage til skrivebordet for at finde på flere spændende historier til de næste afsnit af "Saga Skoven".