Jeg har valgt at tage 2 af gangen for at gøre det ordenligt. Det første team er Mikkel Winter og Mathias O.N. og de kastede sig over at læse reglerne igennem med det samme!
Det kræver lidt koncentrasion at læse det hele igennem og forstå det. Planen var at tage lidt af gangen, meeen drengene synes lige så godt vi kunne tage det hele når vi nu var igang. Så de blev hørt i alt fra, hvordan man laver en karakter, hvad evner koster og hvordan man bliver bedre osv. osv.De var super gode og havde rigtig godt styr på det allerede her efter første "kursus".
Så kom turen til pigerne, som utålmodigt havde ventet på at komme i gang. De kastede sig også frådende over det. Det var her Mette Gade og Julie Goller der have meldt sig, og efter nogle indledende spørgsmål (og en kamp om hvem af dem der havde mest sure tæer...) kom de også godt i gang....
Heller ikke hos pigerne var der meget slinger i valsen, vi kørte det som en TV-Quiz. "Jeg tager Våbenfærdigheder for 2000,-". Pigerne valgte at dele kurset i 2, så vi tager sidste del på torsdag.
Næste skridt bliver at få uddannet et på hold mere og så skal vi også have kigget på at lave 5 mands børneledergrupper for hver race. De får til opgave at holde råd og uddele bonus erfaringspoint (EP) efter hver spillegang. De kan vælge at give dem for godt rollespil, sjove påfund, rigtig gode løsninger på svære opgaver eller efter hvad deres gruppe mangler. Rådet skal give 1 EP til én fra gruppen som ikke sidder i rådet og derefter 1 EP til én af dem der sidder i rådet (man må ikke stemme på sig selv). Desuden vil der sidde en voksen med i hver gruppe, til at hjælpe og guide, hvis det er nødvendigt.
Intentionen er selvfølgelig at der er rigtig mange ting man kan lære ved både at børn underviser andre børn og også ved at tage ansvar for den gruppe man er i og lærer at evaluere og give kontruktiv kritik. Det bliver rigtigt spændende at se, hvordan det kommer til at gå :O)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar