Denne gang var intentionen at det skulle være en mere rolig og knap så actionpræget episode, det skulle så vise sig at det ikke helt holdt stik. Sådan er det når man slipper over 50 børn løs og lader den bruge deres fantasi og kreativitet :O)

Vi startede som vanligt ud med vores fælles samling i diskoteket og forklarede eventuelle nye evner eller magier der kunne komme i spil. Vi genfortalte hurtigt historien fra sidst, så dem der ikke var med lige blev opdateret...
Og så var vi klar til:



Menneskenes troldmand, Jafarr Medifix, prøver også at blande trylledrikke, men har endnu ikke evnen til at gøre det ordentligt.
Orkerne er delt over i to grupper, dem som vil have deres gamle leder Krag'thor som leder igen...
... og dem som synes at den seje bersærker "Kælling", som blev leder mens Krag'thor var zombie, skal være det i stedet! Det kan kun ende galt.
Hos elverne glæder man sig over freden og forsøger at få idyllen tilbage. Elverånden Shay'lee beretter at traditionen byder dem at vælge 2 ledere, da der nu er mere end 7 elvere i skoven. Elverne må opnå 100% enighed om hvem det skal være og det skal være én Kriger og én Tænker. De skal sammen med den mest erfarne druide som rådgiver, lede elverfolket.
Men pludseligt bliver deres rådslagning afbrudt af mærkelige lyde fra skoven på den anden side af kilden... Det lyder som en form for nynnen eller skrålen?!
Ud af skovbrynet dykker der pludselig en spøjst udseende figur... Han bærer et instrument af træ, perler i håret og dokument ruller i bæltet. Han råber højt og rungende elverne an og proklamere at han, som de nok allerede ved, er selveste Silas Silketunge, en storslået Skjald fra hovedstaden Laugsborg!
Silas Silketunge påstår han er kommet for at kvæde et heltekvad om Den Sorte Mands fald. Desuden bærer han nyt fra hovedstaden i form af 2 opslag.
Ét om den berygtede Mestertyv Rougan Rastafary, som kan formskifte sig til at ligne andre! Der udloves stor dusør for at fange ham. Det andet opslag var om en stor turnering for troldmænd og magikere, der hedder: Magiens Mester.
Da alle i Saga Skoven ikke er skrifkloge og derfor ikke kan læse og skrive må Magikeren All'Dryn læse det højt for elverfolket.
Silas Silketunge begiver sig videre på sin færd, og møder både orker og mennesker på sin vej. Han møder også den yngste prinsesse Molly Valinor, som nu er iført en dunkel sort kappe...
Hun fører ham til menneskenes by, hvor de fleste mennesker opholder sig og er i gang med de første forberedelser til en stor Triumf Fest som den ældste Prinsesse Valinor, vil arrangerer. Sir John Lion er blevet befriet af sin søn Sir Jack Lion, så han er også i byen.
Stormødet og planlægningen forsætter og der bliver arrangeret ridderturnering, sang og underholdning, og ikke mindst bliver der fundet håndværkere og madlavere nok til at servere et festmåltid.
Pludselig kommer orkerne og afbryder mødet. De vil også høre hvad der sker.
Orkerne bliver ikke venligt modtaget og bliver forvist fra byen, som prinsessen har bestemt skal hedde Mollystacia!
Menneskene holder endda en af orkerne som gidsel og binder ham til et træ hvor han står og grynter og siger sure lyde!
Endelig når mødet en afslutning og Silas Silketunge overrækker sine opslag og en af præstinderne læser det op for folket.
Derefter går opslagende på omgang mellem andre skriftkloge, så de selv kan få syn for sagen.
Men ude i skoven er freden ovre, det første offer for orkernes vrede ligger i vejkanten... Da Silas Silketunge endelig når orkernes lejr, ligger der en hel bunke hårdt sårede og ukampdygtige orker. Deres ledervalg er gået galt og de har kæmpet voldsomt imellem hinanden!
Desuden er der kommet en ny ork til skoven... "Sjakalen" bliver han kaldt og han lister rundt mange steder og stiller spørgsmål omkring Tuskmarlas død. Her kan han skimtes i baggrunden.
Det sidste der sker er at orkerne bestemmer sig for at det er Paladinen Sir John Lion der er den eftersøgte Mestertyv og jager ham ud af skoven, men fanger ham ikke... Så de finder aldrig ud af om det er ham. 
Slutteligt lige et billede af nogle glade elverfolk :O)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar