Jeg er indfødt herningenser fra 1973 og har altid interesseret mig for fantasifulde historier. Som lille slugte jeg derfor bøger, tegneserier og film råt og gør det stadigvæk. Til daglig arbejder jeg som klubpædagog i en fritidsklub og leder der vores levende eventyr-rollespil "Saga Skoven", hvortil jeg selv har forfattet regelsystem "Fantasiens Øje". Jeg underviser på ungdomsskolen i alternative spil og er desuden formand for Projekt Nexus, Hernings sagnomspundne forening for traditionelle og alternative spil.
I 1991, da jeg gik i 2.g på gymnasiet, blev jeg introduceret for rollespillets eventyrlige verden. Rollespil som medie har interesseret mig, både proffessionelt og i fritiden, lige siden. Muligheden for at være forfatter, instruktør, sfx mand, skuespiller og fortæller på én og samme tid er fantastisk. Det kan virkelig sætte gang i fantasien og kreativiteten. Elsker desuden at spille lidt mere advancerede og gerne historiske brætspil. "Se med Fantasiens Øje!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar